Kolesterol og inflammation

  • Hvorfor bliver mit kolesterol højt?
  • Hvorfor er det vigtigt at spise fibre?
  • Skal jeg holde mig fra æg og fedt?
  • Hvad skal vi med kolesterol?
  • Hvad skal jeg spise, hvis jeg gerne vil sænke mit kolesterol?
Hvad bruger vi kolesterol til:

Kolesterol er en af kroppens vigtige byggesten. Det bruges i rigtig mange sammenhænge i kroppen og er helt uundværlig. Det er vigtigt at forstå, før vi taler om hvorfor det nogle gange bliver for højt, og hvad vi så kan gøre ved det.

Vi bruger for eksempel kolesterol til:

  • Cellemembraner
  • Hjernen
  • Byggesten for hormoner
  • Til at lave D-vitamin
  • Til galdesalte og er dermed vigtig for fordøjelsen

Disse ovenstående eksempler er ret essentielle for vores helbred og overlevelse. Kolesterol er derfor ikke i sig selv noget, som vi vil af med.

Hvorfor får vi højt Kolesterol?

Det er vigtigt at vide hvorfor kolesterol bliver højt, for at vide hvad vi skal gøre for at sænke det igen. Der kan være flere grunde til at du får forhøjet kolesterol, men her vil jeg komme med nogle eksempler.

Vi får forhøjet kolesterol når vi for eksempel:

  • Er stresset, og dermed skal bruge meget kolesterol til at lave kortisol. Men kortisol får også kolesterol til at stige, fordi vi skal være klar til eventuelle kampskader. Det er kroppens måde at være forberedt på.
  • Når der er inflammation et eller andet sted i din krop. Her skal det være med til at reparere de skadede celler.
  • For højt blodtryk kan gøre at dine kar-vægge bliver slidte, og kolesterol kommer til for at reparere.

Der har i mange år været den opfattelse, at højt kolesterol kommer af at vi spiser mange kolesterol-holdige fødevare. Det er dog ikke tilfældet. Alle vores celler kan lave kolesterol, men 80% af vores kolesterol bliver lavet i leveren. Dermed ikke sagt at kost er ligegyldig, for det er den på ingen måde. Bare på en anden måde end vi hidtil har antaget.

Kostens betydning:

Det har stor betydning hvad du spiser. Hvis du f.eks. fylder dig med sukker og proceserede fødevare, er der risiko for at dine kar-vægge vil blive indflammerede og dermed vil dit kolesterol stige, fordi du skal bruge mere til at reparere det ødelagte epitelvæv med.

Når du spiser mange processerede sukkerholdige fødevare, vil du give den gruppe af baktereier i tarmen, som indeholder endotoxiner i deres cellemembran, rigtig gode vækstbetingelser.

Endotoxiner har mange skadelige virkninger på vores krop. Men den effekt jeg vil ind på her, den effekt de har på kolesterol i vores krop. Endotoxinerne som er små bestanddele fra bakteriens cellemembran kan gå i blodbanen, og her har de en evne til at koble sig på LDL-kolesterolet. Når de gør det betyder det at LDL ikke længere kan recirkulere tilbage til leveren, hvor det enten skal genbruges eller udskille med galden. Det vil sige at der nu ophobes LDL-kolesterol i blodbanen.

Hvad være er, er at immun-celler nu ser LDL-kolesterolet og endotoxinet sammen, som en farlig og truende bakterie, som skal bekæmpes. Nu vil vore makrofager æde LDL’et men da LDL ikke er en bakterie og vores makrofager derfor ikke kan optage det, vil den nu blive til den skum-celle, som kroppen ikke rigtig ved hvad den skal gøre med.

Billederne viser hvordan makrofagerne forsøger at optage LDL og hvordan de bliver til skumceller, som indlejres i karvæggen og nu har vi et inflammeret og indsnævret kar.

Skumcellen indlejres i karvæggene og udsender nu signaler til immunsystemet om at sætte flere styrker ind og vi får endnu mere inflammation, med hævelse. Det hele kapsles til sidst inde fordi kroppen ikke ved hvordan den skal bekæmpe det. Nu tilkommer plak og forkalkninger. Hvis vi samtidig har et forhøjet blodtryk risikere vi nu at der med tiden kommer skader i det irriterede væv og en blodprop kan rive sig løs. Eller området lukker til efterhånden.

Hvilken kost er god til forebyggelse af kolesterolproblemer?

For det første er skal du tænke på at stabilisere dit blodsukker. Det kan være vanskeligt med den madkultur som er udbredt i vores samfund. Vores krop er dog ikke lavet til at skulle bades i sukker hele tiden. Ej heller er det meningen at der skal være for store udsving i blodsukkeret igennem hele dagen.

Derfor skal der mest spises de kulhydrater som findes i frugt og grønt. Frugt skal helst spises hel for at de kulhydrater som er i frugten, kommer ind sammen med frugtfibrene, vitaminerne og antioxidanterne.

Det fedt som f.eks. findes i frø, nødder og kerner, i Avocado, kokos og oliven. Det er fedt som du meget gerne må få meget af. Det hjælper dig til at holde dig mæt og dermed er det også lidt lettere at undgå de hurtige kulhydrater, som f.eks. findes i slik, brød og pasta.

Du skal også tænke på hvordan du fodre de rigtige tarmbakterier og samtidig passer på din tarmslimhinde.

Vores tarmslimhinde har bl.a. brug for grøntsags-fibre for at få energi til at opretholde barrieren mellem det som er i tarmen og immunsystemet og blodet. Fibrene er også med til at holde tarmen intakt og holde gang i peristaltikken, som skal transportere føden succesfuldt igennem vores tarm.

Vi er ret forskellige og vi skal ikke nødvendigvis spise de samme ting. Hvad der er sundt for dig er ikke nødvendigvis noget som jeg kan tåle. Så lyt til din krop, den ved bedst :-).

Første konsultation

Hvad er en Heilpraktiker