Når følelserne sidder i maven!

Det er faktisk sådan, at man bare ved at se på et symptom fra kroppen, kan kortlægge hvilke tanker- og følelses-temaer der er på spil.

Hvis vi for eksempel kigger på tyktarmen, så lider rigtig mange mennesker af forstoppelse og/eller irriteret tyktarm.

Tyktarmens funktion:

Når vi så ser på hvad tyktarmens funktion er. Så er det at skille sig af med de affaldsstoffer, vi ikke har optaget. Som vi ikke har taget ind, som en del af os selv. Og som vi, ikke har kunnet finde anvendelse for. Det som vi ikke har haft lyst til at forbinde os med i tyndtarmen (som er den del af tarmen, hvor vi optager vores føde). Det er i tyktarmen, vi skiller os af med alt det, vi ikke har optaget. Og som ikke er livgivende for os. Faktisk er det nu giftigt for os og det er tid til at sende det ud i toilettet.

 Tyktarmens psykologi:

Når vi holder på alt det, som ikke længere er livgivende for os, på forhold som vi ikke kan forbinde os med, så kan vi få forstoppelse. Når vi ikke tør slippe forhold i vores liv, som er giftige for os, så får vi forstoppelse. Men også når vi holder fast i adfærdsmønstre, som ikke er fordrende for livet i os selv, får vi forstoppelse. Kort sagt, når vi udholder livsforhold, som vi faktisk ikke kan forbinde os med.

Hvad skal jeg så gøre, hvis jeg har problemer med min tyktarm?
  • Du skal identificere hvilke forhold i dit liv, som er destruktive for dig.
  • Hvilke bindinger som giver smerte, frem for energi og flow.
  • Dette betyder ikke at du skal gå ud og skære båndet over til alle de mennesker, eller situationer, som tager på dig.
  • Se på, hvad det er i de forhold, som ikke er livgivende for dig.
  • Find ud af, hvad det er inde i dig, som gør at du fastholder en bestemt måde at være sammen med de mennesker, som du ikke har lyst til.
  • Find ud af hvad der er dig og hvilken adfærd, du har lyst til.
  • Hvis det så betyder at visse mennesker ikke længere føler, at de kan forbinde sig til dig. Så må det være sådan og du må lade det gå.
  • Men så har du stået ved dig selv. Du har sorteret “skidt fra kanel” og du kan nu igen forbinde dig med dig selv, og lade de affaldsstoffer som ikke længere er gavnlige for dig, gå ud i toilettet.

Det er altså din egen adfærd, som du skal se på. At visse mennesker tricker de følelser som skaber denne adfærd, kan du se som en gave. Du har nemlig nu fået muligheden for at få øje på ubevidste og for dig uhensigtsmæssige mønstre. Du har fået muligheden for at korrigere den adfærd, som skaber den følelse. Og du kan igen forbinde dig med dig selv.

Lettere sagt end gjort:

Det lyder måske som noget der er meget lettere sagt end gjort. Hvad der for nogle kan være let som ingenting, kan for andre føles nærmest umuligt. Der ligger ofte en adfærd og måde at handle og tænke på, som er nedarvet i familien i generationer. Og som derfor tager tid at få øje på, og ikke mindst, at gøre noget ved. Men kun du har magten til rent faktisk at gøre det. Måske med støtte og vejledning.

Book en tid online her