Starter autoimmune sygdomme i tarmen?

Tarmen er det sted, hvor langt størstedelen af vores immunforsvar befinder sig.

Og hvorfor så det?

Det er selvfølgelig fordi, at det er i tarmen vi er allermest udsatte for fremmedlegemer såsom bakterier, vira, svampe, parasitter, giftstoffer og bakterier. Så det er ret smart, at vores forsvar er maksimalt til stede, lige her.

Tarmvæggen – rød farve er inde i kroppen og grøn er i tarmen.
Tarmens immunforsvar

Man mener at ca. 70% af immunforsvaret findes i tarmen. Her arbejder det i samspil med de bakterier, hvis liv vi er vært for. Bakterierne lever og bor i vores tarm hele deres liv. Hvis vi behandler dem godt og fodrer de bakterier, som arbejder for os, og gør livet surt for de bakterier, som det er mindre heldigt, at være vært for. Ja så har vi det godt og vores immunforsvar er i ro.

Men hvis vi overfodrer bakterier, som lever godt af f.eks. fastfood og sukker, for nu bare at tage et oplagt eksempel, så vil disse bakterier aktivere vores immunforsvar på en måde, som skaber en krig i vores tarm, og med tiden i resten af vores krop.

Når immunforsvaret går i krig

Det er denne krig, som kan give sig udslag i et overaktivt immunforsvar og som er årsag til den epidemi af autoimmune lidelser, som er fremherskende i tiden.

Overaktivt immunforsvar

I sådan en krig, kan immunforsvaret, lidt forsimplet sagt, tage fejl af egne celler og fremmede celler. Hvis vi har en fjende, som til forveksling ligner vores egne celler lidt, vil immunforsvaret til en hver tid, udradere egne celler for en sikkerheds skyld. Kroppen kan nemlig altid lave nye celler, som erstatter de som er gået til.

Problemet opstår, når sådan en krig står på i det uendelige. Hvilket den gør, hvis ikke vi adresserer årsagen (fjenden). Kroppen får ikke ro til at genoprette skaderne, samtidig med at immunforsvaret bliver ved med at angribe fjenden og, i samme ombæring, kroppens egne celler.

fred i immunforsvaret

I det etablerede system, altså hos lægen eller på sygehuset, vil man som løsning på dette problem, give immun-dæmpende medicin. Det kan give god mening, da immunforsvaret jo er overaktivt.

En god idé kunne også være at finde ud af, hvad der trigger netop dit immunforsvar. At fjerne det som trigger og samtidig bygge op med sunde fødeemner, hvilket får immunforsvaret til at falde til ro. Ganske enkelt fordi der ikke længere er nogen grund til at være overaktiv, da krigen nu er slut.

Det kan tage årevis for et immunforsvar, at blive så overaktivt, at du får symptomer der er så slemme, at vi kalder dem autoimmune. Det tager derfor også tid at udbedre skaderne. Det kan også være lidt af et detektivarbejde at finde frem til de ting, som netop trigger dit system. Men ofte finder vi frem til emnerne rimeligt hurtigt, og når først du har fundet dine triggere og fjernet dem, vil du kunne mærke bedring rimeligt hurtigt, om end det tager længere tid, at komme tilbage til en helt eller delvis normal hverdag.

Læs også:

Book en tid online her

Kontakt